Om os
Forside / Om os
Økologiske bælgfrugter med familietradition
Bælgkompagniet er en familieejet landbrugsvirksomhed, der har specialiseret sig i at dyrke og bearbejde danske økologiske bælgfrugter. Bælgkompagniet holder til på slægtsgården Heinemosegård på Midtsjælland. En gård der har været i familiens eje siden 1763 og ledes nu af 9. generation. I dag tilbyder vi en lang række ydelser indenfor produktion og forarbejdning af danske økologiske bælgfrugter.
Vores vision er at producere og forarbejde velsmagende og lokale bælgfrugter af høj kvalitet til det danske marked. Ydermere agter vi at være en nøglekonkurrent til markedets populære importvarer, såsom kikærter, linser og bønner, groet i sydens sol med lang transporttid.
Bearbejdning af bælgfrugterne
Vi tilbyder en bred vifte af ydelser inden for forarbejdning af danske økologiske bælgfrugter, tilpasset dine specifikke behov.
Rensning, med destoner og sortering
Alle produkter renses og sorteres omhyggeligt efter størrelse og kvalitet, så vi sikrer det bedst mulige udgangspunkt for forarbejdning.
Afskalning
Vi tilbyder afskalning af bælgfrugterne, hvilket gør dem nemmere at håndtere og fjerner bitterstoffer. Kontakt os for at finde den bedste løsning til dit produkt.
Mel
Vores produkter kan males til mel i den ønskede finhedsgrad, så de passer til dine specifikationer og anvendelser.
Pakning
Vi pakker produkterne i størrelser fra 0,5 kg til bigbags, alt sammen i fødevaregodkendte materialer, der sikrer kvaliteten.