Lækre og velsmagende “marcipanbrød”
Forberedelsestid
30 minutter
Tilberedningstid
30 minutter
Samlet tid
60 minutter
Antal person
Opskriften er beregnet til ca. 10 “marcipanbrød”.
Prøv Bælgkompagniets lækre velsmagende “marcipanbrød” som en lækker snack til dine gæster eller til selvforkælelse. De smager både rigtig dejligt, og så er de smækfyldt med protein og fibre, så de kan spises med god samvittighed! De er vildt lækre som snack, når du trænger til noget sødt, og de passer også godt sammen med den traditionelle julekonfekt. De skal prøves!
Opskrift
Ingredienser
- 250 g kogte og afkølede afskallede ærter/bønner (2/3 ærter – 1/3 bønner).
- 8 store lækre dadler – fjern stenen i dadlerne.
- 60 g havregryn.
- 15 ml mandelessens.
- 1 tsk vaniljesukker.
- Et nib salt.
- Evt. en skefuld vand.
- 150 g smeltet chokolade.
- Valnøddekerner eller smuttede mandler til pynt.
Fremgangsmåde
- Kog de afskallede ærter/bønner efter anvisning på pakken, og lad dem køle af.
- Fjern stenene fra dadlerne.
- Ingredienserne kommes i en foodprocessor – der kan alternativt bruges en stavblender og meget tålmodighed!
- Blend massen – her kan der justeres med lidt vand, så massen får den ønskede konsistens.
- Form kugler eller små “brød” af massen.
- Placer “brødene” på et stykke bagepapir.
- Smelt chokoladen i et vandbad og hæld den smeltede chokolade over “brødene”. Du kan også dyppe dem i chokoladen, for at få chokoladen hele vejen omkring.
- Pynt herefter med valnødderne og mandlerne for et delikat udseende og lækkert crunch.
- Lad “marcipanbrødene” køle af evt. i køleskabet indtil chokoladen er stivnet.
Tips:
- Romessens – Mandelessensen kan udskiftes med romessens, hvis dette ønskes.
Tilbehør:
- Blandet konfekt – Disse lækre “marcipanbrød” passer perfekt sammen med andet blandet konfekt på bordet til julehyggen!
Forestil dig marcipanbrød, der både er bløde, søde og intense – men i stedet for mandler er de lavet med danske afskallede ærter og bønner. Det lyder utraditionelt, men resultatet er overraskende lækkert og rigt på både smag, struktur og bæredygtighed.
Afskallede ærter og bønner har en cremet konsistens og en neutral smag, der egner sig perfekt til at danne base for en marcipanlignende masse. Når de blendes med de andre ingredienser opstår en lækker marcipanlignende konsistens, som kan formes og overtrækkes med chokolade og nydes som sundere marcipanbrød!
Vores bælgfrugter er klimavenlige!
Denne version er ikke kun et alternativ for allergikere, men er også et klimavenligt valg! Ærter og bønner dyrkes lokalt i Danmark med lav miljøbelastning og bidrager til bæredygtige landbrug. Samtidig undgår man lande transporter og vandforbrug forbundet med traditionel mandelproduktion.
Enkle ændringer, sundere madvaner
Smagsmæssigt lever disse marcipanbrød op til forventningerne, da de er bløde, søde og tilfredsstillende, men med en mere balanceret næringsprofil og et lavere klimaaftryk. De er fulde af fibre og planteprotein, hvilket også gør dem som et sundere valg for din krop. Prøv disse marcipanbrød og forkæl dig selv og dine gæster med en lækker og velsmagende snack til kaffen eller på bordet med julekonfekt.