Fri fragt ved køb over 199 kr.

Glutenfrie boller

Glutenfri boller

 Prøv disse lækre og velsmagende boller 

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedningstid

45 minutter

Samlet tid

1 time og 15 minutter

Opskriften giver ca. 12 lækre boller. 

Prøv Bælgkompagniets glutenfrie boller! Det er et lækkert og alsidigt valg til morgenbordet, madpakken eller som tilbehør til supper og salater. Med en kombination af danske, økologiske bønne– og ærtemel får disse boller et ekstra boost af protein og fiber, mens revne grøntsager og valnødder tilfører både smag og struktur. Denne opskrift er enkel at følge og giver dig boller, der er både saftige og næringsrige – perfekte til enhver anledning.

 Opskrift

Ingredienser

  • 25 g gær.
  • 3 dl lunkent vand. 
  • 2 dl Glutenfri American Hoppy Ale fra Svaneke Bryghus. 
  • 3 dl yoghurt naturel. 
  • 1 dl loppefrøskaller. 
  • 1 dl valnødder groft hakket. 
  • 1 dl revet gulerod og/eller rødbede. 
  • 1 æg. 
  • 1 dl mandelmel.
  • 1 dl havremel. 
  • 2 dl dansk økologisk bønnemel. 
  • 2 dl dansk økologisk ærtemel. 
  • 0,5 dl græskarkerner. 
  • 1 dl havregryn. 

Fremgangsmåde

  • Gæren røres ud i det lunkne vand. 
  • Tilsæt øl, yoghurt, æg og loppefrøskaller og pisk massen i 2-3 minutter, indtil du har en geleagtig masse. 
  • Tilsæt de resterende ingredienser på nær græskarkerner(dem gemmer vi til pynt). 
  • Rør dejen godt sammen og lad den hvile i 15-20 minutter. 
  • Gør hænderne våde og form lidt høje boller. Brug lidt yoghurt til at pensle bollerne og drys lidt kerner over til pynt. 
  • Bollerne sættes i en forvarmet ovn på 180 grader og bages i 35-45 minutter afhængigt af størrelsen på bollerne. 
  • Det skal lyde hult, når du banker på bunden af bollerne – så er den færdigbagt. 

Tips:

  • Andre nødder – Prøv at erstatte valnødderne med andre nødder eller kerner, fx solsikkekerner eller sesamfrø.  
  • Opbevaring – Frys bollerne ned og optø dem efter behov – de holder sig friske og lækre. 

Tilbehør:

  • Servering – Nyd bollerne med smør, ost eller hjemmelavet ærtehummus for en ekstra smagsoplevelse! 

Ærte- og bønnemel giver fylde, smag og næring

Glutenfri boller behøver hverken være tørre eller kedelige – især ikke når bollerne laves med ærtemel og bønnemel. Disse naturligt glutenfri meltyper giver bollerne en dejlig saftig struktur, en mild nøddeagtig smag og et imponerende højt indhold af planteprotein og kostfibre. 

Ærtemel er rigtig på protein og fungere om en god base i bagværk. Bønnemel bidrager med fylde og en let cremet konsistens. Sammen giver de en dejlig, mættende bolle, som egner sig til både morgenmad, madpakke og sandwich. 

Bollerne er ikke kun gode for kroppen, men de smager også rigtig dejligt. De kan fryses ned og optøs løbende, så du kan bage en stor portion, og have til mange dage, uden at bollerne ligger og bliver kedelige. De både velsmagende og meget mættende, så de giver en god start på dagen, men er også oplagt i madpakken, så du holder dig mæt hele dagen. 

 Bælgfrugter er det oplagte valg

Ud over de ernæringsmæssige fordele er både ærter og bønner klimavenlige afgrøder, der kræver få ressourcer og understætter bæredygtigt jordbrug. Når melet er lavet af danske økologiske bælgfrugterm får du en bolle, der både er god for kroppen og klimaet! 

 Enkle ændringer, sundere vaner 

Disse boller er den oplagte erstatning for mange andre boller, fordi de både er sunde og mættende. Og ikke mindst tilfredsstillende både i smag og bid. Det er en god måde at få et højt indhold af protein og fibre ind i din madlavning, og de kan som sagt bruges til alle slags måltider, da de både er lækre som morgenboller, i madpakken eller som tilbehør til aftensmaden. 

4 reaktioner

  1. Hej.
    Jeg kigger lige op jeres opskrifter, og de Glutenfri boller fangede min interesse.
    Nu er der bl a hvidtøl i, og der er faktisk faktisk Gluten i hvidtøl !
    Bare til info

    PS, Jeg købte for nylig jeres Majsmel og Boghvedemel og er meget tilfreds med melet. Det er nyt for mig at bage med glutenfrie melsorter :o)

    1. Hej Ulla

      Fedt, at du er tilfreds med vores mel 🙂

      Vi har eksperimenteret lidt, og rettet opskriften, så den er helt glutenfri. Tak, fordi du gjorde os opmærksom på det!

      Mvh
      Mathias fra Bælgkompagniet

    1. Hej Henriette

      Tak for at gøre os opmærksomme på det. Vi har nu testet i køkkenet og fundet en god glutenfri øl som erstatning.

      Mvh
      Mathias fra Bælgkompagniet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vælg et Afhentningssted