Fri fragt ved køb over 199 kr.

Familievenlig Linse Meatballs

 

 

 Prøv disse velsmagende Meatballs med bælgfrugter!

Forberedelsestid

25 minutter

Tilberedningstid

20 minutter

Samlet tid

45 minutter

Antal person

Opskriften er beregnet til 4 personer, så du får ca. 20 meatballs.  

 

Prøv denne klassiske opskrift med et sundere twist, som får børnene til at spise mere fiber uden at de opdager det! Få linser på middagsbordet med denne velsmagende og familievenlige version. 

Linsemeatballs er en af de retter, der på en enkel og lækker måde forener det bedste fra to verdener: det klassiske, velkendte og det grønne, moderne. Små krydrede boller lavet på linser, er ikke bare et godt alternativ til den klassiske ret, de er en ret i sig selv, fyldt med smag, næring og tekstur som hele familien kan samles om. 

Smagen kan varieres alt efter familienspræferencer. Nogle foretrækkeren mild og klassisk udgave, mens  andre går  efter en mere krydret version med flere krydderier. Netop denne fleksibilitet gør linsemeatballs til en uundværlige ret i et grønne køkken. De kan tilpasses efter sæson og lyst, og de fungerer i mange forskellige sammenhænge. 

 Opskrift

Ingredienser

Meatballs

  • 250g hakket oksekød eller kylling.
  • 150 g kogte grønne eller røde linser. 
  • 1 lille  løg, revet eller fint hakket. 
  • 2 fed hvidløg, presset.
  • 1 æg.  
  • 5 spsk rasp.  
  • 1 spsk tomatpuré. 
  • 2 tsk oregano. 
  • Salt. 
  • Peber. 
  • Valgfrit: Revet gulerod eller squash for ekstra grøntsager.  

 

Enkel tomatsauce

  • 1 spsk olivenolie.
  • 2 fed hvidløg, skåret skiver. 
  • 1 dåse hakkede tomater (400g). 
  • 1 tsk sukker. 
  • Salt. 
  • Peber. 
  • Valgfrit:  Et par basilikumsblade.  

 

Fremgangsmåde

Meatballs

  • Mos linserne let med en  gaffel  – de skal ikke være helt glatte.   
  • Bland alle  ingredienserne i en skål og rør forsigtigt indtil det er godt blandet.  
  • Tril små kødboller (ca. 20 stk.) 
  • Brun kødbollerne på en pande eller bag dem i ovnen ved 200°C i 15-20 minutter.

 

Enkel tomatsauce 

  • Sauter hvidløget i olie, indtil det dufter.  
  • Tilsæt tomater, sukker, salt og peber.
  • Lad det simre i  ca. 15 minutter. 
  • Blend, hvis du ønsker en glat sauce. 
  • Kom de færdige meatballs i saucen og lad dem simre i 5-10 minutter.  

Tips:

  • Tilsæt grøntsager – tilsæt forskellige grøntsager i dine meatballs (fx. gulerod eller. squash) for ekstra næring.
  • Krydret version – tilføj dine yndlingskrydderier, hvis du og familien er til et mere krydret twist. 

Tilbehør:

  • Pasta eller ris – Du kan koge ris eller pasta og servere til dine meatballs. 
  • Brød – groft brød, baguette eller surdejsbrød som  tilbehør til dine meatballs med tilhørende tomatsauce. 

 Linserne giver fylde, smag og næring

Serveringsmulighederne med disse meatballs er næsten  uendelige. De kan nydes med pasta og en god tomatsauce, som fyld i wraps eller pitabrød eller som en del af en klassisk dansk aftensmad. De kan også bruges i madpakken, hvor de giver et sundt og mættende indslag, som både børn og voksne sætter pris på. De er fulde  af protein og fibre, og giver ikke bare en god mæthedfornemmelse, men de smager også rigtig dejligt. Linserne bidrager med både protein og fibre, og giver muligheden for at skrue lidt ned for kødforbruget. Det er både godt for din krop og selvfølgelig for klimaet. 

Bælgfrugter er som sagt rige på protein og fibre, hvilket gør dem til et oplagt valg for dem, der ønsker at spise sundere uden at gå på kompromis med smagen. 

Vi går meget op i at producere bælgfrugter af høj kvalitet, og vi gør en dyd ud af at vores bælgfrugter skal være fulde af næring og giver en god smagsoplevelse. Vores bælgfrugter tilfører en let og nøddeagtig smagstone og en behagelig tyngde til retten, så den bliver både mættende og robust. Du kan også tilføje dine yndlings grøntsager til retten for ekstra bid.

 Derfor er bælgfrugter klimavenlige​

Det bæredygtige element i retten er heller ikke til at tage fejl af, og samtidig er retten dejlig hverdagsnær, fordi den er så let at gå til i køkkenet. Bælgfrugter har lang holdbarhed og kan bruges i al verdens forskellige retter, hvilket gør dem ideelle at have som en del af sin husholdning, specielt hvis man vil tænke klimabevidst.

 Enkle ændringer, sundere madvaner

De små, velsmagende  meatballs er ikke bare et lækkert alternativ til de traditionelle kødboller, de er også fulde af sundshedmæssige fordele, der gør dem til et oplagt valg i en balanceret kost.

Først og fremmest er linser rige på planteprotein, og det betyder, at de kan bidrage til en  god mæthedsfornemmelse med mindre brug af  kød. For familier, der gerne vil skære ned på kødforbruget eller spise  mere  plantebaseret, er disse meatballs altså  en fremragende løsning. Derudover indeholder linser  en høj mængde kostfibre, som er gavnlige for  fordøjelsen. Fibrene medvirker også til  at man føler sig mæt i længere tid. 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vælg et Afhentningssted