Prøv Bælgkompagniets lækre velsmagende “marcipanbrød” som en lækker snack til dine gæster eller til selvforkælelse. De smager både rigtig dejligt, og så er de smækfyldt med protein og fibre, så de kan spises med god samvittighed!
Opskrift på 10 stk. “Marcipanbrød”
Ingredienser:
250 g kogte og afkølede afskallede ærter/bønner (2/3 ærter- 1/3 bønner).
8 store lækre dadler – Fjern stenen i dadlerne
60 g havregryn
15 ml mandelsessens
1 tsk vaniljesukker
Et nib salt
Evt. en skefuld vand
150 g smeltet chokolade
Valnøddekerner eller smuttede mandler til pynt.
Fremgangsmåde:
1. Kog de afskallede ærter/bønner efter anvisning på pakken, og lad dem køle af.
2. Ingredienserne kommes i en foodprocessor – der kan alternativt bruges en stavblender og meget tålmodighed!
3. Blend massen – her kan der justeres med lidt vand, så massen får den ønskede konsistens.
4. Form kugler eller “brød” af massen.
5. Placer “brødene” på et stykke bagepapir.
6. Smelt chokoladen i et vandbad og hæld den smeltede chokolade over “brødene”. Du kan også dyppe dem i chokoladen, for at få chokoladen hele vejen omkring.
7. Pynt herefter med valnødderne og mandlerne for et delikat udseende og lækkert crunch.
8. Lad “marcipanbrødene” køle af evt. i køleskab indtil chokoladen er stivnet.
Velbekomme!
Tip:
Mandelessens kan udskiftes med romessens hvis dette ønskes.