Fri fragt ved køb over 199 kr.                                 Leveringstid på 1-3 hverdage

Stenalderbrød med linser

Stenalderbrød med økologiske danske linser

 Prøv vores lækre stenalderbrød med linser! 

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedningstid

60 minutter

Samlet tid

1 time og 20 minutter

Antal person

Opskriften er beregnet til ét lækkert brød. 

 

Har du lyst til et mættende og næringsrigt brød fyldt med proteiner og gode fedtsyrer? Bælgkompagniets opskrift på stenalderbrød med linser er et lækkert alternativ til klassisk brød – perfekt til både morgenmad, frokost eller som en sund snack. Og med danske økologiske linser får du ekstra smag og en skøn konsistens.

 Opskrift

Ingredienser

  • 100 g græskarkerner. 
  • 100 g danske økologiske røde og/eller grønne linser. 
  • 100 g grovhakket hasselnødder. 
  • 150 g grovhakket mandler. 
  • 100 g solsikkekerner. 
  • 50 g sesamfrø. 
  • 1 tsk bagepulver. 
  • 0,5 dl rapsolie. 
  • 3 æg. 
  • 200 g hytteost. 
  • salt. 

Fremgangsmåde

  • Skyl linserne og kog dem i letsaltet vand i 15 minutter og hæld derefter vandet fra. 
  • Kom alle ingredienserne i en skål og rør det grundigt sammen, så det hele bliver jævnt fordelt. 
  • Hæld brødblandingen i en bageform med bagepapir (kræver en form på ca. 1-1,5 liter). 
  • Bag brødet i midten af ovnen ca.  1 time ved 160 grader. 

Tips:

  • Sandwich – Brug dit stenalderbrød til at lave din yndlingssandwich. 
  • Smørrebrød – Stenalderbrødet er super lækkert under pålægget på dit yndlingssmørrebrød. 

Tilbehør:

  • Smør – Stenalderbrød med linser smager fantastisk med et lag smør på. 
  • Ost – Stenalderbrødet passer utrolig godt sammen med en gavmild skive Gammel knas. 

 Linserne giver fylde, smag og næring

Stenalderbrød er kendt for sin tætte konsistens, rige smag og høje indhold af frø, nødder og kerner.  Når man tilsætter danske linser, får brødet et ekstra lag af både smag og ernæringsmæssig værdig. Linserne tilfører en mild, nøddeagtig smag og gør brødet endnu mere mættende og proteinrigt. 

Særligt danske økologiske linser er et stærkt valg i det moderne køkken – ikke kun fordi de er næringsrige, men også fordi de er klimavenlige og dyrkes uden pesticider. De passer perfekt ind i en opskrift som stenalderbrød, hvor man netop ønsker rene råvarer uden mel og tilsætningsstoffer. 

Brødet egner sig både godt til morgenmad, mellemmåltider og som en sund snack. Det kan skæres i skiver, ristes og nydes med både sødt og salt – eller bruges som en solid bund i madpakken! 

 Derfor er bælgfrugter klimavenlige​

Danske økologiske linser er klimavenlige, fordi de dyrkes lokalt uden brug af pesticider. Ved at de dyrkes lokalt reducerer du både CO2-udledning og miljøbelastningen. Ved at vælge danskproducerede linser frem for importerede bælgfrugter mindsker du også transportens klimaftryk og støtter en mere bæredygtig fødevareproduktion. 

 Enkle ændringer, sundere madvaner

Ved at bruge linser fra danske marker får man ikke bare et sundt og proteinrigt brød, man bidrager også til en mere lokal og bæredygtig fødevareproduktion. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vælg et Afhentningssted