Bælgkompagniets opskrift på en familievenlig chili con carne med vores danske økologiske hestebønner er en god måde at få inkorporeret bælgfrugter i det daglige. Retten er meget børnevenlig, men man skal bare huske at tilpasse chilien til de mindste eller helt udelade den.
Opskriften er nem og overskuelig, og så smager den helt fantastisk, hvor hestebønnerne bidrager med en masse smag, protein og fibre.
Du finder vores danske økologiske hestebønner her!
Opskriften er til 4 personer.
Ingredienser:
400 g hakket oksekød
Olivenolie til stegning
400 g udblødte danske økologiske hestebønner, ca. 250 g tørre bønner
1 peberfrugt hakket i tern
2 fed hvidløg, presset
1 finthakket løg
1 dåse hakkede tomater
4 dl oksebouillon
10 g mørk chokolade
1 tsk spidskommen
1-2 tsk paprika
1-3 tsk tørret chili (justeres efter behov, kan udelades)
Smages til med salt og peber
Ris
Fremgangsmåde:
- Hestebønnerne sættes i blød dagen før i rigeligt vand.
- Brun oksekødet ved middel varme i olivenolie.
- Når kødet er brunet tilsættes peberfrugt, løg og hvidløg. Steg videre i 1-2 minutter eller indtil løgene er bløde.
- Tilsæt oksebouillon, hakkede tomater, chokolade og krydderier og bringes herefter i kog.
- Lad simre under låg ved lav varme i 45-60 min. Smages herefter til med salt og peber.
- Risene koges efter anvisning.
Tip:
Server med en klat creme fraiche.