Prøv vores lækre lupiner i aubergine caviar!
Forberedelsestid
40 minutter
Tilberedningstid
60 minutter
Samlet tid
1 time og 40 minutter
Prøv denne lækre opskrift med vores økologiske lupiner! Aubergine caviar med økologiske lupiner er en ret, hvor dybde, fylde og umami får lov at spille hovedrollen. Den silkebløde aubergine danner et naturligt fundament for retten, mens lupinerne tilfører både struktur og mæthed. Sammen skaber de en konsistens, der er rig, cremet og meget tilfredstillende – helt uden animalske ingredienser!
Brug det som fyld i dine madpandekager, fladbrød eller pitabrød, og få en skøn smagsoplevelse ved middagsbordet. Du kan også spise det sammen med rugbrødschips eller ristet rugbrød for ekstra crunch!
Opskrift
Ingredienser
- 150 g økologiske lupiner.
- 2 store auberginer.
- 2 fed hvidløg.
- 2 spsk olivenolie.
- 1 spsk citronsaft.
- 1/2 tsk salt.
- 1/2 tsk spidskommen.
- Peber og evt. 1 spsk miso.
Fremgangsmåde
- Sæt lupiner i blød natten over!
- Halvér auberginer, prik i dem med en gaffel og dryp med olie.
- Bag auberginerne ved 220 grader C i 30-40 minutter.
- Kog lupinerne efter anvisning på pakken.
- Skrab det bløde af auberginerne ud.
- Steg hvidløg i olie og tilsæt herefter auberginerne og evt. miso.
- Steg i 20-30 minutter under omrøring. Smag til med citron, salt og krydderier.
- Mod eller blend efter ønsket konsistens.
- Bland lupinerne i aubergineblandingen.
- Velbekomme.
Tips:
- Hummus – Server din aubergine caviar sammen med din hjemmelavede hummus.
Tilbehør:
- Fyld i madpandekager – Det smager rigtig lækkert som fyld i dine madpandekager. Prøv vores opskrift på indisk-inspirerede pandekager med økologisk ærtemel.
- Lækkert brød – Spis det sammen med noget lækkert surdejsbrød eller ristet rugbrød eller rugbrødschips.
- Grøntsager – Du kan også spise det sammen med grøntsagsstænger.
De økologiske lupiner bringer noget helt særligt ind i retten. Lupiner er meget proteinrige bælgfrugter, og har stadig en mild, nøddeagtig smag, der passer perfekt sammen med auberginens rige karakter. I denne ret bidrager lupinerne med små, let faste bid, som giver modspil til den bløde aubergine puré. Det skaber en spændende mundfornemmelse, hvor cremethed og bid mødes i balance.
Vores bælgfrugter er klimavenlige!
Derudover er lupiner et bæredygtigt valg. Vores danske økologiske lupiner dyrkes lokalt, og er altså et godt valg, hvis man ønsker at tænke bæredygtigt. Når vores lupiner bruges i mad som denne aubergine caviar, bliver de ikke bare en dejlig proteinkilde, men også en del af en mere klimavenlig måde at spise på. Det gør retten relevant for både det grønne køkken og for dem, der ønsker mere plantebaseret protein til hverdag og fest!
Enkle ændringer, sundere madvaner
Aubergine caviar med økologiske lupiner er ikke bare velsmagende – den er også et sundt valg. Du får ikke bare en plantebaseret proteinkilde ved at spise denne aubergine caviar, men du får også en ret, der giver en rigtig god mæthed og næring til dit middagsbord. Kombinationen af grøntsager og bælgfrugter gør aubergine caviar et næringsrigt, mættende og balanceret valg i en sund og plantebaseret kost!